Søndag d. 01.11.2020

I Walk

Plakat for filmen I Walk
  • 14:00- Blå
    Billetter

    Det er i den nuværende situation ikke muligt at lave reservationer. Alle billetter skal KØBES enten online eller i biografen.

"Livet er et mysterium, en form for labyrint eller gåde, der skal løses. Denne film er mit testamente – en rejse, hvorpå jeg vil lære at forstå mit liv, de beslutninger jeg har taget, og hvilke konsekvenser de har haft. Den er min søgen efter kærlighed og tilgivelse, som måske bliver forgæves." Filmkunstner, sportsjournalist og digter Jørgen Leth overlevede et jordskælv i Haiti, men han har ikke været i stand til at gå ordentligt siden. Filmen er en personlig dokumentar om at håndtere alderdommen, når sulten efter livet endnu ikke er stillet.
Kilde: Camera Film

Længde: 1:30
Instruktør: Jørgen Leth
Skuespillere: Jørgen Leth, Ole Ritter, Torben Ulrich
Censur:

Druk

Plakat for filmen Druk (Another Round - Eng. Subt.)
  • 14:15- Rød - (Another Round - Eng. Subt.)
    Billetter

    English Subtitles

    Vises kun med engelske tekster. Kun 27 pladser i salen pga. restriktioner. Alle billetter skal KØBES enten online eller i biografen.

  • 18:30- Rød - (Another Round - Eng. Subt.)
    Billetter

    English Subtitles

    Vises kun med engelske tekster. Kun 27 pladser i salen pga. restriktioner. Alle billetter skal KØBES enten online eller i biografen.

  • 21:10- Blå - (Another Round - Eng. Subt.)
    Billetter

    English Subtitles

    Vises kun med engelske tekster. Kun 27 pladser i salen pga. restriktioner. Alle billetter skal KØBES enten online eller i biografen.

Med filmen DRUK samler Thomas Vinterberg holdet bag JAGTEN i en ny film med Mads Mikkelsen i hovedrollen.
Filmen handler om fire gymnasielærere og venner der beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Teorien foreskriver, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige. Resultatet er vildt. Både undervisningen og resultaterne løfter sig, og vennerne begynder for alvor at mærke livet igen. I takt med, at genstandene ryger indenbords, skrider eksperimentet fremad for nogen, og af sporet for andre. Det bliver tydeligt, at alkohol kan skabe store resultater, men også at den slags vovemod kan have konsekvenser. DRUK er et morsomt, rørende og tankevækkende drama om venskab, frihed, kærlighed – og alkohol.
De fire gymnasielærere spilles af Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe. På rollelisten er også Maria Bonnevie, Helene Reingaard Neumann, Susse Wold m.fl.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:56
Instruktør: Thomas Vinterberg
Skuespillere: Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Maria Bonnevie, Helene Reingaard Neumann, Lars Ranthe, Susse Wold, Magnus Millang
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Tysktime

Plakat for filmen Tysktime
  • 15:45- Blå
    Billetter

    Det er i den nuværende situation ikke muligt at lave reservationer. Alle billetter skal KØBES enten online eller i biografen.

Siegfried Lenz' klassiker 'Tysktime' er kongenialt filmatiseret af Christian Schwochow – i forjættende smukke billeder, med Sonja Richter på rollelisten og delvist optaget ved det danske vadehav. Vi starter lige efter Anden Verdenskrig, hvor den unge Siggi Jepsen er sendt til en anstalt for adfærdsvanskelige unge. I tysktimen skal han skrive om 'Pligtens glæder´, men han kan ikke komme i gang med opgaven. Så i stedet begynder han at skrive om sin opvækst i den nordtysk landsby Rugbüll ved den dansk-tyske grænse, hvor hans far er politibetjent og nidkært overvåger, at den lokale kunstner Nansen (bygget over Emil Nolde) overholder nazisternes maleforbud. Ud over sit frapperende familiedrama byder filmen også en på én gang storslået og humoristisk beskrivelse af marsken og dens befolkning midt i krigens vanvid.
Kilde: Camera Film

Længde: 2:05
Instruktør: Christian Schwochow
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Til Sama

Plakat for filmen Til Sama
  • 16:30- Rød
    Billetter

    Only Tuesdays and Thursdays with English Subtitles. Det er i den nuværende situation ikke muligt at lave reservationer. Alle billetter skal KØBES enten online eller i biografen.

TIL SAMA er en rørende og intim dokumentar lavet af den 26-årige mor Waad al-Kateab, der har filmet de sidste dage af kampen om Aleppo i Syrien til sin 1-årige datter Sama, såfremt Waad og hendes mand, der er læge på det sidste hospital i Aleppo, ikke overlever krigen. Filmen er formet som et langt kærlighedsbrev til Sama, og forsøger at besvare det, som andre Syrien-film ofte efterlader ubesvaret: Hvorfor bliver disse mennesker? Hvad holder dem fast i en zone af krig og død – og hvordan er hverdagen midt i sådan et kaos?

Det hele starter i 2012, hvor Waad med sit kamera indfanger sine medstuderendes demonstrationer, glæden og optimismen, før regimet griber til brutale midler. Gruppen af venner må undslippe snigskyt­ter, luftangreb og bomber. Men en dag, midt i al kaos, frier Hamza til Waad, og snart er hun gravid. Sama bliver født 1. januar 2016 - et lille glimt af håb i en ubegribeligt mørk tid. Hospitalet bliver bombet, men fortsætter med at tage imod sårede mænd, kvinder og børn. Små lommer af lykke med deres datter, giver dem styrke til at fortsætte.

Sama bliver et symbol på kærlighed og håb, som ingen tyran kan ødelægge.
Kilde: Øst for Paradis

Længde: 1:40
Instruktør: Waad Al-Kateab, Edward Watts
Skuespillere: Waad Al-Kateab, Hamza Al-Khateab, Sama Al-Khateab
Censur:

Breeder

Plakat for filmen Breeder
  • 18:15- Blå
    Billetter

    Det er i den nuværende situation ikke muligt at lave reservationer. Alle billetter skal KØBES enten online eller i biografen.

Den unge rytter Mia finder ud af, at et velrenommeret helsekostfirma, ejet af en målrettet forretningskvinde, er involveret i kidnapning af kvinder. Firmaet bruger kvinderne til biohacking-eksperimenter, som har til formål at give rige klienter deres ungdom tilbage. På jagt efter sandheden bliver Mia selv indfanget og brændemærket i de skumle, underjordiske faciliteter. Bekendte skikkelser dukker op, og Mia indser, at situationen er mere kompleks, end hun troede. Men kan hun genfinde sin egen indre styrke og undslippe mareridtet?

Længde: 1:47
Instruktør: Jens Dahl
Skuespillere: Signe Egholm Olsen, Sara Hjort Ditlevsen, Morten Holst, Anders Heinrichsen
Censur: Tilladt for børn over 15 år

Den sorte jord

Plakat for filmen Den sorte jord
  • 20:45- Rød
    Billetter

    Det er i den nuværende situation ikke muligt at lave reservationer. Alle billetter skal KØBES enten online eller i biografen.

I 1933 er den unge walisiske reporter Gareth Jones på alles læber, da han som en af de få får et interview med Adolf Hitler. Til sin næste artikel ønsker han at drage til Sovjetunionen for at undersøge, hvordan kommuniststaten er i stand til at gennemføre en så hurtig modernisering af landet og ditto oprustning af hæren. Målet er at lande et interview med Stalin, men rejsen bringer ham ulovligt til Ukraine, hvor han på mareridtsagtig vis, får svar på Sovjets fremgang. Som førstehåndsvidne oplever han, hvordan russiske soldater med vold lænser landet for dets værdier og efterlader sig millioner af sultende ukrainere. Samtidig er russerne på sporet af den chokerede journalist, og de vil gøre alt, hvad der står i deres magt for, at den forfærdelige sandhed ikke bliver spredt…

DEN SORTE JORD giver et skræmmende billede af et glemt folkemord og er en uhørt stærk og spændingsmættet dramathriller, der ikke efterlader nogen uberørt. Det, som Gareth afslørede, var så grusomt, at det inspirerede hans ven, forfatteren George Orwell, til at skrive ”Kammerat Napoleon” (”Animal Farm” – 1945).

DEN SORTE JORD er instrueret af veteranen Agnieszka Holland, der tidligere har lavet ”In Darkness” (Oscarnomineret som Bedste udenlandske film) og den Golden Globe-vindende ”Europa, Europa”.
Rollen som Gareth Jones indtages af den britiske stjerneskuespiller James Norton, som bl.a. er kendt for sit arbejde på tv-succesen ”Grantchester” og som har været nævnt som erstatning for Daniel Craig som den næste James Bond. På rollelisten finder vi desuden Golden Globe-nominerede Peter Sarsgaard og BAFTA-vinderen Vanessa Kirby.

DEN SORTE JORD var desuden nomineret til Guldbjørnen under filmfestivalen i Berlin sidste år.

Filmen er en del af Filmporten.

Kilde: Another World Entertainment

Længde: 1:59
Instruktør: Agnieszka Holland
Skuespillere: Peter Sarsgaard, Vanessa Kirby, James Norton
Censur: Tilladt for børn over 11 år