Tirsdag d. 21.07.2020

MARYAM - DEN PERFEKTE KANDIDAT

Plakat for filmen MARYAM - DEN PERFEKTE KANDIDAT
  • 15:45- Blå
    Billetter

    Det er i den nuværende situation ikke muligt at lave reservationer. Alle billetter skal KØBES enten online eller i biografen.

Maryam er en ambitiøs ung læge, der arbejder i en lille by i Saudi-Arabien. På trods af hendes kvalifikationer skal hun konstant kæmpe for at opnå respekt blandt sine mandlige kollegaer og patienter. Da Maryam en dag bliver forhindret i at rejse til Dubai i forbindelse med sin søgen efter et bedre job, er det dråben, der får bæret til at flyde over og for at blive hørt beslutter hun sig for at stille op til det lokale byvalg. Sammen med sine to søstre starter hun fundraising og kampagneplanlægning, men efterhånden som lokalsamfundet begynder at blive opmærksom på Maryams planer stiger modstanden og presset. Både Maryam og hendes familie bliver konstant konfronteret med landets restriktioner mod kvinder men Maryam nægter at give op. Alt i mens valget nærmer sig mobiliserer hun og familien alt deres determination og kreativitet for at rykke det traditionsbundne samfund fremad.
Kilde: Angel Film

Længde: 1:44
Censur:

Little Joe

Plakat for filmen Little Joe
  • 16:00- Rød
    Billetter

    Det er i den nuværende situation ikke muligt at lave reservationer. Alle billetter skal KØBES enten online eller i biografen.

Alice er planteforsker på et laboratorium, og arbejder på at skabe en helt ny stamme af røde, smukke blomster, hvis pollen kan gøre deres ejere lykkelige og kurere depression. Revolutionerende forskning, som det nok er værd at tage et par chancer for. Hun beslutter sig for at kalde planten "Little Joe" til ære for sin teenagesøn Joe, som hun er singlemor for. En dag smugler hun en af planterne med hjem, og Joe begynder nu at langsomt at ændre sig. Alice kan ikke tro, at den blomst, som hun selv har været med til at skabe til glæde for menneskeligheden, måske ikke er så harmløs, som den er udviklet til at være.

LITTLE JOE kryber ind under huden og vil ifølge Indiewire "do for greenhouses what "Psycho" did for showers". Hovedrolleindehaver Emily Beecham vandt ved Cannes Film Festival 2019 prisen for bedste skuespillerinde for sin rolle i LITTLE JOE, og instruktør Jessica Hausner var nomineret til Guldpalmen.

Kilde: Øst for paradis

Længde: 1:45
Instruktør: Jessica Hausner
Skuespillere: Kerry Fox, Ben Whishaw, Emily Beecham
Censur:

Little Women

Plakat for filmen Little Women
  • 18:00- Blå
    Billetter

    Det er i den nuværende situation ikke muligt at lave reservationer. Alle billetter skal KØBES enten online eller i biografen.

Instruktør og manuskriptforfatter Greta Gerwigs filmatisering af Little Women baserer sig både på den klassiske roman af samme navn (på dansk Pigebørn) og andre værker af Louisa May Alcott. Gerwigs version af den elskede fortælling om March-søstrene er både tidløs og nutidig. Det er historien om fire unge kvinder, der hver især er fast besluttede på at leve livet på deres egen måde. I portrætteringen af Jo, Meg, Amy og Beth March ses Saoirse Ronan, Emma Watson, Florence Pugh og Eliza Scanlen samt Timothee Chalamet som deres nabo Laurie, Laura Dern som Marmee og Meryl Streep som Tante March.
Kilde: Filmcompagniet

Længde: 2:15
Instruktør: Greta Gerwig
Skuespillere: Emma Watson, Meryl Streep, Laura Dern, Saoirse Ronan, Florence Pugh, Timothée Chalamet
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Mit tunesiske eventyr

Plakat for filmen Mit tunesiske eventyr
  • 18:15- Rød
    Billetter

    Det er i den nuværende situation ikke muligt at lave reservationer. Alle billetter skal KØBES enten online eller i biografen.

Psykoanalytikeren Selma ryger i kulturel modvind, da hun vender hjem til Tunesien fra Frankrig for at åbne sin egen praksis.

Manele Labidi har skabt en sofistikeret og hjertevarm komedie, hvor hun tager publikum med ind i det moderne Tunesien. Et land fuld af kontraster, modsætninger og kulturelle brydninger, men også et land, der rummer en herlig vitalitet og humor.

I hovedrollen som Selma ses den César-nominerede Golshifteh Farahani, der bl.a. er kendt fra Jim Jarmuschs Cannes-vinder ”Paterson”.

"Mit tunesiske eventyr" var desuden udtaget til visning på sidste års filmfestival i Venedig, hvor den vandt publikumsprisen.

Længde: 1:28
Censur:

I Am Not Your Negro

Plakat for filmen I Am Not Your Negro
  • 20:00- Rød
    Billetter

    Det er i den nuværende situation ikke muligt at lave reservationer. Alle billetter skal KØBES enten online eller i biografen.

Den haitianske veteran Raoul Pecks fænomenale film om forfatteren, dramatikeren og aktivisten James Baldwin er en af det sidste års store dokumentarbegivenheder - og en af de mest roste. Baseret på arkivklip med den karismatiske og viljestærke Baldwin er 'I am Not Your Negro' noget så sjældent som en højaktuel portrætfilm, der blotlægger racismen i Amerika gennem en intellektuel begavelse nærmest uden lige, og gennem Baldwins aldrig færdiggjorte bogprojekt 'Remember This House' fra 1979 om sit nære venskab med Medgar Evers, Malcolm X og Martin Luther King, jr. Filmen trækker linier op fra fortidens borgerrettighedsbevægelse til nutidens BlackLivesMatter, og er i kølvandet på det nylige, amerikanske præsidentvalg en lejlighed til at (gen)opdage en af amerikansk litteraturs største stemmer.
Kilde: Øst for Paradis

Længde: 1:35
Instruktør: Raoul Peck
Skuespillere: Harry Belafonte, Marlon Brando, Raoul Peck, James Baldwin
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Bait

Plakat for filmen Bait
  • 20:40- Blå
    Billetter

    English Subtitles

    Det er i den nuværende situation ikke muligt at lave reservationer. Alle billetter skal KØBES enten online eller i biografen. Filmen vises med engelske undertekster.

Sort-hvid er det nye sort. Efter ’The Lighthouse’ kommer endnu et maritimt drama, der med hittepåsomhed og stor visuel kraft fortæller en historie, som ikke helt er, som vi kunne forvente – selv om fortællingen i udgangspunktet kunne lyde gammelkendt: Den rå, men godhjertede fisker Martin ser misfornøjet til, men hans hjemby, et lille fiskerleje i Cornwall, overrendes af feriegæster fra storbyen. Barndomshjemmet med havudsigt er solgt til velstående folk fra London, og hans bror ernærer sig ved at sejle turister rundt i familiens fiskekutter. Konflikten mellem land og by er tidløs, men i sin form ligner ’Bait’ mest af alt noget fra forgangne tider. Der eksperimenteres på livet løs. Lyden er eftersynkroniseret, og klipningen ekspressiv som hos Eistenstein. I hjemlandet har filmen både vundet BAFTA og blevet lovprist som selve Brexit-filmen, men så enkelt er det heller ikke. Døm selv. Du har sjældent set noget lignende – hvis nogensinde.
Kilde: Camera film

Længde: 1:29
Censur: