Onsdag d. 27.03.2019

Ramen Shop

Plakat for filmen Ramen Shop

Masato er en ung japansk Ramen kok. Hans far, der ligeledes var Ramen kok, bosatte sig som ung i Singapore hvor han mødte Masatos mor. Efter nogle år i Singapore valgte Masatos forældre dog at slå sig ned i Japan. Nu hvor begge hans forældre er døde, beslutter Masato sig for at rejse tilbage til Singapore for at opsøge sine rødder. Dette bringer ham på kulinarisk rejse. En rejse, der løfter sløret for mere end familiehemmeligheder og lækre madopskrifter.
Kilde: Another World Entertainment

Længde: 1:31
Instruktør: Eric Khoo
Skuespillere: Tsuyoshi Ihara, Shogen, Takumi Saitoh
Censur: Tilladt for alle

CPH:DOX 19 - Jonathan Agassi Saved My Life

Plakat for filmen CPH:DOX 19 - Jonathan Agassi Saved My Life

Jonathan Agassi er en superstjerne i bøsseporno-verdenen. Han lever det vilde liv i Berlin og Tel Aviv, hvor han er med i film og live shows, og bijobber som escort. Sex, drugs og rock n' roll - alt sammen i store mængder. Men branchen er hård, og bag det selvsikre smil bor der en usikker dreng med en fraværende far og et meget nært forhold til sin frisindede mor. Identitetskrisen ulmer, Agassi vakler og stofferne frister som en nem udvej. Men hvor længe kan han holde sammen på sig selv? Over hele otte år og med gensidig tillid har instruktøren Tomer Heymann fulgt Agassi i det, der kulminerer i hans livs krise.

Længde: 1:46
Instruktør: Tomer Heymann
Censur:

Kapernaum

Plakat for filmen Kapernaum

12-årige Zain bor i Beiruts slumkvarter. Vi møder ham i den retssal, hvor han har lagt sag an mod sine forældre. Anklagen? At de har født ham ind i en formålsløs og elendig verden! Med retssagen som ramme får vi fortællingen om Zain og de mennesker og oplevelser, der har formet ham. Her er en skelsættende film, der ikke er bange for at tage fat om nældens rod og gå direkte i flæsket på den globale ulighed og børns dårlige vilkår i store dele af verden. Samtidig er det historien om en
enestående knægt, som giver os troen på, at børn kan vise vejen til en bedre fremtid, hvis de bare har en flig af Zains empati og viljestyrke.
Zain Al Rafeea, der er syrisk flytning, spiller Zain og leverer en af filmhistoriens mest rå og imponerende børneskuespilpræstationer. ”Kapernaum”, der vandt juryens pris ved Cannes Film Festival, har modtaget priser og stående ovationer verden over og er Libanons kandidat til en Oscar for bedste udenlandske film.

Længde: 2:01
Instruktør: Nadine Labaki
Skuespillere: Nadine Labaki, Zain Al Rafeea, Boluwatife Treasure Bankole, Haita ’Cedra’ Izzam
Censur: Tilladt for børn over 11 år

CPH:DOX 19 - Animus Animalis (a story about People

Plakat for filmen CPH:DOX 19 - Animus Animalis (a story about People

Mennesket er alle dyrs konge, i hvert fald når vi selv skal sige det. Vores forfængelighed får lidt at spejle sig i, men slipper heller ikke uden en skramme eller to, i denne barokke og charmerende film, der betragter en konservator, en hjortefarmer og en museuminspektør i arbejde. Tre jobs, der har én ting til fælles: at gøre dyr til æstetiske objekter. Hvert billede er komponeret med en detaljerigdom som en tegning i en klassisk biologibog. På det zoologiske museum stirrer dyrenes glasøjne tilbage på os fra vitrinerne. Selv en plastic-alligator har sin naturlige plads i den menneskelige masterplan.
 

Længde: 1:09
Instruktør: Aist? Žegulyt?
Censur:

Silvio og de andre

Plakat for filmen Silvio og de andre

Paolo Sorrentino - instruktøren bag den Oscar-vindende ‘Den store skønhed’ - er tilbage med en vild film om en den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi og menneskene omkring ham.

Filmen portrætterer nogle af de mange kontroverser, som har omkredset Berlusconi, der rangerer blandt Italiens rigeste mennesker. Skuespiller Toni Servillo spiller hovedrollen og resultatet er en vild film fyldt med forførelse, hedonisme, magt og skandaler!
Kilde: Angel Film

Længde: 2:31
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Litteratur i Kino i Vester Vov Vov

Plakat for filmen Litteratur i Kino i Vester Vov Vov

Det er igen tid til levende stemmer til levende billeder når vi byder velkommen til årets første LITTERATUR I KINO.
På en gryende dag under en grødet aften næsten på tærsklen til næsten præsenterer vi:

CIA RINNE
LONE ABURAS
JONAS EIKA RASMUSSEN


Arrangementet og hele sæsonen af Litteratur i Kino i Vester Vov Vov støttes af Statens Kunstfond.

Lidt om Lit i Kino: Vi har inviteret en stribe forfattere til at slå sig løs i biografen. De har fået frie hænder, de laver film, de læser op foran film, de forvandler biografrummet og udvider oplæsningsscenen! Deres stemmer, deres billeder, erfarer hinanden, skilles på ny. Nye sammenhænge blæses op i helt stort format og bæres på små detaler med ned til de mindste korn. Særlig intensitet og opvakt fordybelse garanteres!

Længde: 1:30
Censur: