Torsdag d. 20.12.2018

Cold War

Plakat for filmen Cold War

COLD WAR er en svimlende kærlighedshistorie om to mennesker med meget forskellig baggrund og vidt forskellige temperamenter. De er helt forkerte for hinanden, men er alligevel via passionen og musikken dømt til at blive ved med at søge hinanden. En umulig kærlighedshistorie i en umulig tid, der udspiller sig under den kolde krig i 1950’ernes Polen, Berlin, Jugoslavien og Paris.
COLD WAR vandt prisen for bedste instruktion ved filmfestivalen i Cannes og er Polens kandidat til årets Oscaruddeling. Instruktør, Pawel Pawlikowski, modtog en Oscar for bedste film for sit sort-hvide mesterværk, IDA og COLD WAR er nomineret til hele fem European Film Awards.

Længde: 1:29
Instruktør: Pawel Pawlikowski
Skuespillere: Joanna Kulig, Agata Kulesza, Borys Szyc, Tomasz Kot
Censur: Tilladt for børn over 11 år
Mere info

Engle går i hvidt

Plakat for filmen Engle går i hvidt

I en lille kinesisk kystby bliver to 12-årige skolepiger udsat for et overgreb begået af en midaldrende mand på et motel. Mia, en teenagepige som arbejdede i receptionen den aften det skete, er det eneste vidne. Af frygt for at miste sit job og blive udvist af landet forbliver hun tavs om hændelsen, og motellets ledelse prøver ligeledes at dække over overgrebet. Alle har deres grunde til at dække over sandheden... Imidlertid går det op for pigen Wen, der er en af ofrene, at hendes problemer kun lige er begyndt. Fanget i en utryg verden er Mia og Wen nødsaget til at findes deres egen udvej. En moderne noir film, der centraliserer sig omkring en række komplekse kvindelige karakterer, korruption og censur. Om de valg, vi er tilladt at tage og om det mod det kræves at tage modsatte valg. Skrevet og instrueret af kinesiske Vivian Qu.
Kilde: Øst for Paradis

Længde: 1:47
Instruktør: Vivian Qu
Skuespillere: Wen Qi, Zhou Meijun, Shi Ke, Geng Le, Liu Weiwei, Peng Jing, Wang Yuexin, Li Mengnan
Censur:
Mere info

Grænse

Plakat for filmen Grænse

John Ajvide Lindqvist, forfatteren til 'Lad den rette komme ind', har leveret forlægget til Ali Abbasis ikke mindre fantastiske ’Grænse’. Handlingen kredser om toldbetjenten Tina, som har en sjette sans, når det drejer sig om at udpege smuglere. Men da hun møder den mystiske Vore, begynder hun for første gang at tvivle på sine fornemmelser. ’Grænse’ vandt hovedprisen i Un certain regard i Cannes og fik en sensationelt god modtagelse af både publikum og presse, heriblandt Screen Int., som kaldte filmen for en ’forfriskende original blanding af skævt eventyr, folklore, politiefterforskning, tragisk romance og eksistentielt drama’. Og så meget mere, kunne vi tilføje.
Kilde: Camera Film

Længde: 1:49
Instruktør: Ali Abbasi
Censur: Tilladt for børn over 15 år
Mere info

The House That Jack Built

Plakat for filmen The House That Jack Built

THE HOUSE THAT JACK BUILT følger den højt intelligente Jack over en periode på 12 år og introducerer de mord som er definerende for Jacks udvikling som seriemorder. Vi oplever historien gennem Jack, mens han postulerer, at hvert et mord han begår er et kunstværk i sig selv. Selvom politiet langsomt nærmer sig Jack, løber han større og større risici i jagten på at skabe det ultimative kunstværk.

Længde: 2:35
Instruktør: Lars von Trier
Skuespillere: Bruno Ganz, Sofie Gråbøl, Uma Thurman, Matt Dillon
Censur: Tilladt for børn over 15 år
Mere info

Shoplifters

Plakat for filmen Shoplifters

Osamu og hans familie er økonomisk trængt og må ty til butikstyverier for at overleve. En dag efter et tyveri møder Osamu og hans søn en lille pige i den bidende kulde. Osamus kone tøver først med at sige ja til at tage hende ind i familien, men hun går med til at tage sig af pigen, efter at have hørt om hendes trængsler. Familien synes at leve lykkeligt sammen, indtil en uforudset hændelse afslører skjulte hemmeligheder og tester de bånd, der forener dem …
Shoplifters vandt Guldpalmen på årets Cannes Film Festival og er instrueret af Kore-Eda Hirokazu, som tidligere bl.a. har lavet Søstre og Min søns familie.

Længde: 2:01
Instruktør: Hirokazu Koreeda
Skuespillere: Kirin Kiki, Lily Franky, Sakura Andô
Censur:
Mere info