En del af Filmporten

Tove Jansson er kendt i hele verden for de folkekære mumitrolde og deres magiske univers. I det biografiske drama TOVE følger vi den unge billedkunstner i efterkrigstidens Helsinki, hvor hun kæmper for at bryde fri af sin berømte faders skygge og skabe sin egen kunst. I byens kunstnermiljø møder hun den frisindede politiker Atos Wirtanen, som hun forelsker sig i, men Jansson drages også af den kvindelige teaterinstruktør Vivica Bandler, der, på trods af Janssons egen tvivl, tror på at mumitroldene er noget helt unikt. TOVE er et stærkt og rørende drama om at turde lytte til sin indre stemme – i både kunst og kærlighed – med en altoverskyggende skuespilpræstation af svensk-finske Alma Pöysti i centrum som Tove Jansson.
Filmen er med i Filmporten.

Amin er 36 år, veluddannet og succesfuld i sit karrierejob. Alt kører. Men da hans kæreste Kasper frier til ham, gribes han af angst for at give sig hen. Ingen kender nemlig hele sandheden om Amins fortid. Hvis Amin skal turde leve sit liv fuldt ud, må han tage et endeligt opgør med dén hemmelighed, han som barn fik ordre om aldrig at afsløre. En hemmelighed han har båret på i mere end 20 år. Opgøret med fortiden sender Amin tilbage til en lykkelig barndom i 80’ernes Kabul i Afghanistan, hvor a-ha brager igennem hans walkman og hvor Jean Claude Van Damme hænger på drengeværelset i familiens hus. Men han sendes også tilbage til den nådesløse borgerkrig, der forvandler den trygge og kærlige hverdag til en krigszone og splitter hans familie til atomer. En krig der sender 11-årige Amin på en farefuld flugt, som først slutter 5 år senere da han ankommer helt alene til Danmark.

FLUGT er en sand historie fortalt af ’Amin’ til filmens instruktør Jonas Poher Rasmussen.

Kilde: Reel Pictures

Memories of Murder er inspireret af landets første seriemorder. I 1986 fandt man liget af en kvinde i en grøftekant i Gyunggi -provinsen. Hun var blevet voldtaget og herefter kvalt med sin egen strømpe. Men hun var kun den første af en uhyggelig lang række af ofre. Det lokale politi kommer hurtigt under pres for at løse sagen, og derfor arresterer man fluks den første landsbytosse, som man får øje på. Men den hidkaldte detektiv fra Seoul insisterer på en dyberegående efterforskning. En del af filmens lakoniske humor bunder i de åbenlyse forskelle i temperament og metode, som kendetegner de dårligt uddannede landbetjente og den moderne efterforsker fra storbyen. Intet udvikler sig dog helt, som vi måtte forvente. Filmen udmærker sig – præcis som ‘Parasite’ – ved et konstant overrumplende manuskript, en evne til at twiste genrekonventionerne, overskud til at dvæle ved detaljen og en historie, hvor der ikke et øjeblik slækkes på spændingen.
Kilde: Camera Film

Vinder af Publikumsprisen ved Toronto International Filmfestival 2020 & Guldløven på Venedig Film Festival 2020.

Filmmagasinet EKKO skrev således fra Venedig Filmfestivalen:

Chloé Zhaos film er bygget op omkring Frances McDormands præstation på samme måde, som hendes nøgterne, humanistiske The Rider var bygget op omkring den ikke-professionelle skuespiller Lilly Jandreau. Filmens humor og varme, der kendetegner Zhaous’ bedste karakterer, brænder igennem i hver eneste scene. Men hovedrollen Fran har også en skrøbelig stolthed, en vilje til ikke at ligge andre til last – og den tvinger hende afsted, ud på landevejen.

For det er tvang, der har bestemt hendes nomadetilværelse. Byen i Nevada, hvor hun havde hele sit voksenliv med sin afdøde mand, blev ikke bare ramt hårdt af finanskrisen. Den blev lukket.

Da den lokale mine drejede nøglen om, var der intet tilbage for beboerne. Fran er egentlig pensionsmoden, men det er en bitter vittighed i Amerika, hvor det forventes, at man er sin egen lykkes smed.

Men Chloé Zhao er egentlig ikke bitter. Hun dvæler ikke ved den økonomiske nød, der tvinger en generation af bedsteforældre til at pakke kasser for Amazon, indtil de falder om ved samlebåndet. Eller til juleræset er ovre, og de må se sig om efter noget nyt.

Hun finder en ynde i seniorernes sammenhold, som da en støttegruppe for hvidhårede jobnomader synger On the Road Again rundt om et lejrbål i ørkenen. Og hun dyrker naturens ynde. Fran ville hellere slå sig ned et sted, men hun får også øjnene op for det storslåede landskab, hun kører tyndt. Det gør vi også.

Frances McDormand er både brysk og imødekommende i Nomadland som den stolte Fran, der er et højdepunkt i skuespillerens store karriere.

Kilde: Film Porten