Plakat for filmen StrikkeBio i Vester Vov Vov

StrikkeBio i Vester Vov Vov

Efteråret står for døren og det er blevet tid at finde strikketøjet frem.
På mange opfordringer starter vi nu StrikkeBio i Vester Vov Vov hveranden søndag kl. 14.00.
Dørene åbner kl. 13.00 så man kan nå en forfriskning og måske en snak og inspiration eller gode råd fra en anden strikkende gæst.
Billetprisen er vores normale eftermiddagspris. Filmen vil hver gang være en god (og strikkepassende) film fra vores aktuelle program. De vises med lidt lys i salen under filmen, så man ikke taber tråden, en maske eller overblikket.
Ikke strikkende og ledsagere er naturligvis også velkomne. I kan se den kommende søndags film under fanen ‘StrikkeBio’.
Som et ekstra plus kan man ved fremvisning af billetten indtil 14 dage efter opnå 10% rabat på garnkøb (dog ikke håndfarvet garn) hos Nicoline Garn, Fyensgade 1, 2200 Kbh. N.

Længde: 2:00
Censur:
Søndag 31.10.2021
  • 14:00- Rød
    Billetter

    Strikkebio

    Næste film i StrikkeBio er FLUGT (m. eng. undertekster)