Plakat for filmen Cold Case Hammarskjöld

Cold Case Hammarskjöld

Premiere d. 07.02

Mads Brüggers seneste film har allerede trukket overskrifter inden verdenspremieren på Sundance. Af gode grunde, for det er både sensationelt og eksplosivt, hvad instruktøren – iklædt hvidt tøj, tropehjelm og signatur-ringen med Fantomet – får afdækket i ’Cold Case Hammerskjöld’. FNs generalsekretær Dag Hammarskjöld døde i 1961 ved en mystisk flyulykke i Ndola i Nordrhodesia (det nuværende Zambia). Omstændighederne omkring ulykken er fortsat uklare, og med hovedet rumsterende af konspirationsteorier begiver Mads Brügger og amatørforskeren Göran Björkdahl sig ud for at finde sandheden om ulykken – friskt flirtende med billedet af sig selv som koloniale mænd, der mansplainer det afrikanske kontinent. Efterhånden som efterforskningen skrider frem, krakelerer klovnemasken. Det er ikke småting, der kommer for en dag, og man tror instruktøren, når han siger, at filmen potentielt kan få låget til at ryge af gryden i Sydafrika.
Kilde: Camerafilm

Længde: 2:08
Instruktør: Mads Brügger
Censur:
Fredag 22.02.2019
Lørdag 23.02.2019
Søndag 24.02.2019
Mandag 25.02.2019
Tirsdag 26.02.2019
Onsdag 27.02.2019