Onsdag d. 03.10.2018

PIX 18 - ROJO

Plakat for filmen PIX 18 - ROJO

70'erne var diktaturets tiår i Argentina, hvor politiske modstandere belejligt forsvandt, og hvor alle kiggede sig nervøst over skulderen. Advokaten Claudio er ellers en god mand, lykkelig gift og vellidt i sin lille provinsby. Men en aften på en restaurant ender han i et voldsomt skænderi med en fremmed. Et par måneder senere hjælper han en ven med en ikke helt stueren hushandel, og de to begivenheder får fundamentet under hans privilegerede liv til at smuldre. Især da en emsig privatdetektiv dukker op og begynder at stille spørgsmål. 'Rojo' har form som en thriller, men er samtidig et forrygende portræt af sin tid og en sorthumoristisk afklædning af den selvtilfredse machomand, som kun argentinerne selv formår det.

Længde: 1:40
Instruktør: Benjamin Naishtat
Censur:
Mere info